Sild i Thailand, kan du nu køber her.

Vi har lavet et samarbejde med Tanex Sild i Nyborg, som har produceret sild siden 1987. 

Eventyret tog sin begyndelse i middelalderen, da sildestimer væltede gennem det smalle Øresund mellem Danmark og Sverige og stod som, ja, sild i en tønde. Og eventyret varede i 500 år, før det tyndede ud i stimerne, men vi er dog nogle, der mener at det fortsat er et eventyr, når silden kommer på frokostbordet, øl og snaps indtager deres vigtige biroller. Eventyret om silden er historien om en råvare, der bevæger sig fra fasteføde til frokosthit, som hovedrolleindehaver som handelsvare og på frokostbordet i de sidste 1000 år.

Tag for dig af maden, når madlyst du har

Den sag er klar

Spis som gir liflig smag i din mund

Den regel er sund

 

Der findes sild ved næsten alle danske kyster og ved Østersøen. Det er en sølvskinnende overfladefisk, der lever i store stimer. Silden er en halvfed/fed fisk med et højt indhold af sunde fedtsyrer. Kødet er fast og lyst, og kan spises hele året. Sild er et traditionelt og populært indslag på det danske frokostbord, men kan også nydes til en mere enkel frokost på en helt almendelig hverdag. 

 

"Den sild, der ikke bliver spist, har forfejlet sin opgave", er den dybere mening med silden er det et sted blevet skrevet og visdomsordene er værd at bringe med til Skanör, som er en af sildens mest traditionsrige endestation. Det var engang i 1100-tallet at det måske største danske fiskeri- og handelseventyr nogensinde for alvor tog fart, og mens Branteviksilden tilberedt efter opskrifter fra det af de små skånske fiskerlejer med sin symfoni af krydderurter og krydderier. Der dukker stumper af børnelærdommen op i form af Saxo Grammaticus farverige skildring fra omkring år 1200 af de umådelige sildemængde i Øresund, hvor fiskene flokkes så tæt i hele sundet, at det var svært at ro en båd frem, man behøvede, hverken garn eller krog, men kan øse op med de bare hænder. En anden beretning er fra den franske adelsmand, Phillippe de Mesieres, der mere end hundred år senere foretog en sejlads igennem Øresund, notere, at hvis han stak sin hellebard ned i en af sildestimerne, så ville den blive stående oprejst. Omkring slutnngen af 1100-tallet nåede sildevandringerne igennem Øresund et sådant omfang, at de sølvglinsende fisk blev en ren guldgrube og et af de mest betydningsfulde elemeneter i den danske økonomi. Fra slutningen af august hvor fiskeriet for alvor gik løs, samledes sæsonarbejdere og handelsfolk i tusindevis fra Danmark og hele nordeuropa på den sandede langtange, det såkaldte Skåneøre, for i døgndrift at fiske, arbejde og handle. På strandengene og hedearealer omkring de to små fiskerbyer Skanör og Flaskerbo, hvis fastboende befolkning efter nogle bevarede toldregnskaber ikke har ovresteget 100 mennesker, slog et sted mellem 30.000 og 70.000 mennesker sig ned i de travleste år. Landtangen har summet af liv, er givet. Fiskere, transportfolk, gællekoner, læggekoner, købmænd, håndværker, kroejere og embedsmænd har alle sammen leveret deres bidraf til tumulten.

Allerede i 1203 fik købmændene fra Lübeck særlige rettigheder til sildemarkedet af Valdemar Sejr. De kom med salt fra Lüneburg, som gjorde at sildene kunne opbevares i månedsvis og transporteres over store afstande. Man aner en let misbilligelse fra lubeckernes side, når han gør det økonomiske regnskab op på denne måde "De Danske har overflod af al slags rigdom på grund af det årlige fiskeri ved Skåne, hvorhen alle nærboende købmænd kommer og bringer dem guld, sølv og alle slags kostbarheder og tilbytter sig derfor deres sild, som Gud giver dem for intet". Den samme oplevelse beretter en pilgram på gennemrejse "Det er en nåde, som Gud viser kristenheden gennem denne overflod af sild, med hvilken Tyskland, Frankrig og England og flere andre lande mættes under fastetiden, thi fattige folk har råd til at skaffe sig en sild, men ikke en stor fisk".

Sild var daglig kost for den jævne befolkning, men der er ikke mange opskrifter på middelalderens tilberedning af sild dog har den tyske enke Anna Weckers kogebog oversat til dansk i 1616, her indgår der flere sildeopskrifter. Dog kan man læse om en recept som en cistercienser-munk fra Sorø skrev ind i Europas ældste kogobogshåndskrift fra slutningen af 1200-tallet "Sennepsfrø males med en tredjedel så meget honning, en tiendel anis og to gange så meget kanel og røres derefter op med en god eddike". 

Tættest på middelalderlivet på Skåneøret kommer man på en måde på det fine Flaskerbo Museum (kun åben i sommersæson). Hvor resterne af at et tønderbinder værksted, sammen med de temmelig mange stumper af egetræstønder, stave og låg med hansesatiske købmænds bomærker repræsenterer de cirka 300.000 tønder med saltede sild, som Hansestædernes skibe hvert år sejlede bort fra Skåne-markedet. I hver tønde har der været 1.000 sild. Kun få bygningsrester er tilbage fra de travleste tider. Ruinerne af Skanör Slot og Flasterbohus minder om den danske kongemagts behov for at have en foged stationeret på stedet, til holde styr på den vigtige indtægtskilde, afgifterne og skatterne i forbindelse med fiskeriet i Øresund og handlen på Skåne-markedet. Dertil kommer de to imponerende kirkebygninger, St. Olafs kirke i Skanör og St. Gertruds i Flasterbo, som er de eneste tilbageblevne af middelalderens påfaldende rummelighed og velegnede som lagerrum for sildetønder i de perioder, hvor ekstra kapacitet var mest nødvendig.